Ja, det tager altså lidt tid at have en lille størrelse herhjemme og opdatere blog samtidigt. Men vores lille basse var allerede ved 5 ugers undersøgelsen langt foran sin udvikling ifølge lægen. Han ville allerede der gerne stå og prøvede at tage skridt. Min læge var meget imponeret over hvor meget han var med og sad og kiggede og lyttede og grinede genert når han fik opmærksomhed fra lægen. Men han er jo en stor og fin dreng som jeg er meget stolt af at være mor til, ligesom jeg ved at Anders er meget stolt af at være hans far 🙂
Da han var 6 uger opgav jeg amningen. Det er en længere historie som jeg ikke vil gå meget nærmere ind i, men kan kun sige at det er en af de bedste beslutninger jeg har taget for Matti. Efter bare 4 dage på flaske begyndte han at sove kl.20, op igen kl 23 få en flaske og ren numse, sove videre til 3, op igen og give en flaske og ren numse og sove til 7. Det kunne jeg lige overskue og efter nogle dage igen droppede vi så at stå op kl. 3 men ventede til 5. Den holder stadig nu hvor han er over 4 måneder gammel. Desuden vågner han heller ikke længere kl. 23 men får bare en drømmeflaske og sover så til ca. 8 🙂 Ja, så er det da for lækkert at være mor når ens barn sover så godt 🙂 12 timer med en afbrydelse er da helt ok. Desuden er vi stoppet med at tage ham om i de 12 timer medmindre han lugter af bajs, så han når aldrig at være lysvågen og sover igen efter ca. 20 minutter 🙂 Luxus 🙂
Han er også begyndt på mos nu og elsker det. Han har meget svært ved at acceptere at han kun må få et par mundfulde men sådan er det jo. Tror vi får mange kampe med ham i fremtiden for han er en bestemt lille herre, men hvad gør det når man ser det dejlige grin der bare afslører at han er ude på ballade 🙂
Mit første indlæg på denne blog synes jeg er ret oplagt til at fortælle lidt mere om hvordan jeg dog kom hertil hvor jeg bruger mine weekender på at skifte bleer og tørre gylp af mit tøj (og møbler, og baby, og telefon og listen kan blive ved).
I september 2011 fandt jeg mig selv i en periode hvor jeg var rigtig ked af det og rejste til Tyrkiet til med min lillesøster. Her mødte jeg en sød svensker, Anders, som arbejdede på mit hotel. Vi skrev sammen i 5 måneder før vi sås igen og har lige siden bare været os, for hold nu kæft hvor er han dejlig <3 Sagde til min søster da jeg så ham: “Ham der er enten taget eller bøsse, no way he is single”. Han var hverken taget eller bøsse, men vidste sig altså at være min soulmate for sikke da nogle dejlige år vi har delt siden.
Anders og jeg på havnen i Alanya 🙂
Da vi juleaftensmorgen 2014 fandt ud af at jeg var gravid var det ikke just en tidlig julegave for der var meget delte meninger herhjemme om hvorvidt vi nu også var der hvor en baby ville passe ind i vores liv. Vi elsker at gå i biografen, ud og spise og rejse for den sags skyld. Vi var måske lidt impulsive i vores hverdag og Anders havde lige søgt “tilladelse” til at satse på at freelance så økonomisk var det måske heller ikke smart, men tidligere på året havde jeg været igennem nogle ting og vidste ikke om dette måske var min eneste chance for at få børn. Derfor blev vi enige om at vi skulle have denne lille baby.
Kun min allerbedste veninde og min ene svoger vidste om dette, da vi begge havde brug for lige at snakke om det før vi tog nogle beslutninger. I slutningen af januar var jeg til min kære morfars fødselsdag hvor hans gamle kammerat “strisser-Per” (ja, gæt hvad han har lavet og hvad han hedder 😉 hehe) spurgte om det ikke snart var tid til at vi skulle have nogle børn. Jeg kan bluffe overfor sådan ca. alle, men der er bare et eller andet helt forkert med at bluffe overfor strisseren som har kendt mig hele mit liv og læser mig som en åben bog. Så måtte jo krybe til korset nogle dage før planlagt og fortælle at, ja, det skulle vi så til sensommeren men at i egentlig gerne ville gennem nakkefoldskanningen inden vi havde sagt noget, men nu var det ude. En uge senere havde jeg været til en tidlig skanning da jeg igen havde lidt for mange celleforandringer og vi sad nu overfor mine svigerforældre og fortalte at de skulle være farmor og farfar for 4 gang (min ældste svoger har 2 dejlige drenge på 6 og 8 og en pige på 1). De var MEGET glade på vores vegne men også lidt synd at vi jo bor så langt væk fra dem.
Efter NF fortale vi så lidt flere venner og familie men vores facebook vidste INTET tegn på en kommende baby. Mega sjovt når man så mødte en med en stor mave. Mange blev chokeret og en del også ret så skuffede og ligefrem fornærmede over at jeg ikke havde skrevet på facebook eller sagt noget. En af grundene til at jeg ikke har sagt noget den vej var at jeg føler hele verden antager at alt kun kan findes på de sociale medier og nogle havde jeg skrevet med men ikke fået så meget som et “hvordan går det med dig?” eller “noget nyt hos dig?” Så får man jo heller ikke noget at vide, men sådan er det jo 🙂
Den 9 april 2015 vil jeg altid huske: den dag var vi til misdannelsesskanning og fik at vide at vi ventede en sund og rask lille herre 🙂 Fik et panisk angstanfald herefter – pludselig var det ikke bare en baby men VORES SØN. Ikke ‘den’ men ‘ham’. Pludselig kom det hele meget tæt på, men jeg glædede mig stadig ligeså meget til HANS ankomst.
Terminsdagen 26. august 2015 var der stadig ingen baby og jeg var helt ødelagt. Havde den 13. august været på hospitalet med veer men vandet var ikke gået så jeg blev sendt hjem og vente. D. 31 var jeg til samtale med en overlæge om at blive sat igang, 1 eller 2 skulle det blive og fik tid den 2. men da vi kom derud havde de ikke tid. Fik lavet hindeløsning som startede veer. Om aftenen var de dog så kraftige at jeg blev indlagt med lidt morfin til at sove på. Kl 9.30 tog de vandet og jeg ventede (u)tålmodigt hele dagen med vanvittige smerter. Epiduralen virkede perfekt første gang, anden gang tog den toppen og kl 22.15 kunne jeg ikke mere efter godt og vel 36 timer med veer og vi blev enige om et akut kejsersnit, da han var begyndt at trække sig tilbage fra bækkenet så der ville være en lang hård fødsel foran mig med først skulle have ham ned i bækkenet før vi kunne presse ham ud. Derfor blev det et akut kejsersnit hvor de prøvede at lokalbedøve mig med Epiduralen men det virkede ikke så de måtte ligge mig i fuld narkose. Blev ret uvenner med alle på stuen fordi jeg var så træt og havde ondt, og den ene dame fattede ikke at lokalbedøvelsen ikke virkede så hende skældte jeg ret meget ud. Blev lettere panisk da Anders blev sendt ud fordi jeg skulle ligges til at sove men det gik da fint til sidst. De kunne ikke vække mig helt som planlagt men det lykkedes til sidst. Kl. 2.45 kom jeg rigtig til bevidsthed og kunne få at vide at vi kl. 23.06 var blevet forældre til vores lille Matti på 56 cm og 4280 g.
Først 2 dage senere lagde vi billede op af Matti og mange var virkelig overraskede for de anede jo ingenting! Det var sgu humor 🙂
Vi var meget lykkelige over vores lille søn. Desværre måtte jeg ikke holde ham til at starte med og havde misset de første 4 timer af hans liv hvilket desværre gav mig en fødselsdepression. Jeg følte jeg havde svigtet min søn og var en dårlig mor. Dette kæmper jeg desværre stadig med men ikke så meget som i starten. Ikke mere om det. Fra nu handler det om denne lille lækkerbisken:
Bileldet af Matti som vi offentliggjorde på facebook
Det var lidt om os frem til nu. Jeg vender snart tilbage med lidt sjove historier fra vores hverdag indtil nu 🙂
