Hej blog,

Det er godt nok ved at være noget tid siden at jeg har skrevet, men vi har haft så mange ting om ørerne. Bl.a. har vi været en tur i Sverige og så er jeg begyndt at forberede mig på at jeg på mandag skal starte arbejde igen og Anders skal overtage barslen med vores lille Matti som efterhånden er ved at runde 8 måneder. Vi har også været til en masse bObles ting som jeg vil dele lidt fra i løbet af weekenden tror jeg.

Men her til morgen fik jeg altså lige lyst til at dele dette med jer. Det skulle egentlig bare have været en facebokopdatering men så gik det op for mig hvor lang den var og måske var det bedre at lave et indlæg på bloggen om det. Jeg startede nemlig dagen med at læse en artikel om det at give flaske på Vores Børn som hedder “En god mor giver flaske” (læs den her: http://voresborn.dk/sundhed/en-god-mor-giver-flaske) hvor en jordemoder endelig tager tabuet om amning kontra flaske op, med egne erfaringer og ser nærmere på den rådgivning vi som nybagte mødre modtager fra hospitalet.

Jeg mener nemlig helt bestemt, at der bør være et helt andet fokus på dette emne. Jordemoderen i denne artikel peger på sine egne oplevelser med at hendes tvillinger kom til verden ved kejsersnit og fik flaske og hun, ifølge det hun selv rådgiver efter, var stemplet som “dårlig mor”, og jeg kan kun stemme i. Vi bliver banket i hovedet med at kejsersnitbørn ikke er ligeså sunde som naturligt fødte børn og at MAN jo føder naturligt som kvinder altid har gjort. MAN ammer for det er naturligt og børnene bliver dumme hvis de er flaske børn. Det er i GROVE TRÆK sådan verden dikterer og ser på hele det at blive mor, og følger man ikke normen om at være urkvinde og føde uden smertestillende og amme, ja så er man en dårlig mor. Jeg gjorde da også mit for at følge denne norm men det fungerede bare ikke for mig og til sidst blev jeg så ked af det fordi jeg følte mig som en dårlig mor og begyndte i en rigtig god gruppe for mødre der synes det er lidt svært og døjer med fødselsdepression/reaktion.

Min søn endte efter en meget lang kamp med at komme til verden ved kejsersnit og efter 6 ugers kamp med amningen besluttede vi at han fik flaske – ikke fordi der ikke var nok mælk, men der var så meget at han aldrig kom i bund og fik det mættende fede mælk og derfor bad om mad HELE tiden. Er jeg så en dårlig mor til et dumt barn? Mine omgivelser siger nej til mig hele tiden og jeg ser min søn som allerede da han var 5 måneder hev sig hen over gulvet og en måned senere fandt ud af, at det var da egentlig nemmere og man kom hurtigere frem ved at komme op på knæene og kravle. Og så var det jo også nemmere at rejse sig op af bordet når man allerede sad på knæerne. DUM? Ej det mener jeg ikke han er? DÅRLIG MOR? Jeg støtter min søn som bare vil frem i verden og giver ham kys og kærlighed i laaaange baner og grænser! For dem behøver han om nogen. Han spiser selv vores mad og drikker selv af en kop. Vores sundhedsplejerske roser ham (og os) til skyerne og han klarede sin BOL test forleden med stor succes, så dum mener jeg da bestemt ikke han er.

Jeg elsker overskriften i denne artikel for som jeg har sagt til flere af mine veninder og selv fået banket ind i hovedet af nogle fantastiske mennesker: en god mor gør det bedste for sit barn… Jeg vil rigtig gerne høre din mening omkring amning/flaske. Blev dit barn ammet eller fik det flaske? Blev du selv ammet eller fik flaske?

Og hvad mener du? Hvad er en god mor?