Store baby

Ballademageren vokser

Hej med jer

Her kommer så et lille aftenindlæg.

Matti er jo som tidligere skrevet begyndt at lære sig at kravle. Han hiver sig nu op på knæ og hænder og ligger der og vugger lidt inden han lader sig glide ned på maven og hiver sig frem med armene. Det går stærkt. Desuden står vi op til det største grin fra ham og han griner så næsten hele dagen til han ligger i sin seng igen. Det er så fantastisk livsbekræftende og jeg bliver glad helt ind i sjælen hver gang jeg hører ham klukke.

Han er også begyndt at spise grød og mos og det nyder han i stor stil. Han vil gerne være med selv og har en fantastisk ske med “stopklods” så han ikke får proppet den helt ned i halsen. Og når han så har spist op får han en vådserviet i hånden som han tager op til munden. Han kan ikke tørre sig om munden, men han virker til at han ved hvad den skal. Så stiller jeg hans kop foran ham som han selv mestrer at drikke af 😊 Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke er stolt 😊

Han har ikke helt lært at han ikke skal putte ALT i munden. Han vil meget gerne bide i alt han kan komme til, så vi snakker lidt om at han måske har en tand på vej. Men det må vi jo så tage til den tid. Her til aften var det sutskoen der kom i munden og så sad han med det frækkeste smil under den. Prøvede at fange det på billede men det fik ikke helt balladesmilet med som jeg havde håbet.

Sutsko? Det lyder som en delikatesse...

Sutsko? Det lyder som en delikatesse…

Sidst men ikke mindst er han begyndt at sidde mere selv. I dag sov han sidste del af sin lur i barnevognen herinde i stuen. Da han vågnede kaldte han ikke på mig som han plejer, han satte sig bare op og grinede af mor her som lå på sofaen. Det var sgu lidt hyggeligt. Men det går også lidt stærkt synes jeg. Men det er måske kun mig?

Det bliver det for i aften. Nu skal mor se sex and the city 😊

/Malou

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Store baby